Anmeldelse af Saucony Triumph 22

Vores trail- og ultraløber Dennis Lindberg har testet den nye Saucony Triumph 22 og kommer her med sin personlige anmeldelse af mængdetræningsskoen til asfalt, som bare æder kilometer efter kilometer.

Leder du efter den næste sko til at slå din PR? Så er det ikke her du skal kigge!

…Men leder du efter en fast partner til din daglige træning i roligt tempo, så er det måske skoen for dig.

Med komforten helt i top, og en sko bygget til mange kilometer vil du med Saucony Triumph 22 kunne nyde timevis på landevejene i behageligt hverdagstempo. 

Det er ikke en sko som er ultrablød, men den rammer en god balance mellem fasthed og komfort, hvilket gør, at du kan stole på skoen. Derfor vil du ikke opleve uheldige vrid og mangel på stabilitet på ujævn vej. Grundet fastheden af ydersålen vil du eksempelvis ikke mærke sten, som borer sig op igennem sålen. 

Skoen er særlig velegnet til mængdetræning på asfalt og grusveje. Det er ligeledes en sko som fungerer på de korte ture, men også er velegnet til de helt lange ture +50km. i roligt tempo. Det er ikke en temposko og den kan ikke anbefales til fx intervaltræning og race pace.

 

Skoens styrker:

  • Fantastisk komfort.
  • Meget stabil og pålidelig.
  • Perfekt som daglig mængdetræningssko, den har mange kilometer i sig.

Skoens udfordringer:

  • Kan føles tung og lidt klodset.
  • Kan virke varm på sommerdage. 

Konklusionen er alt i alt, at Saucony Triumph 22 er en skøn sko. Den gør præcist dét, den er sat i verden til - hverken mere eller mindre. Behagelige og komfortable løbeture gang på gang og samtidig er skoen næsten uopslidelig. 

Ønsker du en lettere og hurtigere sko? 

Vil anbefalingen være at kigge nærmere på Saucony Endorphin Speed 4, som er lidt en schweizerkniv, der kan lidt af det hele. God til både tempoture, rolige ture, lange ture og intervaller, men forvent en kortere holdbarhed og prisen er ligeledes lidt højere.

Saucony Triumph 22 koster 1650,- Vejl. pris

Saucony Endorphin Speed koster 1800,- Vejl. pris

Oplev dem begge hos Performsport, og find din favorit. 🤩