Sådan vælger du den rigtige størrelse i dine cykelsko

En cykelsko skal være stiv, passe godt og give optimal støtte, når du sidder på cyklen. Du skal dog være opmærksom på ikke at købe skoen for lille. En cykelsko skal være større end dine almindelige hverdagssko for ikke at genere. Cykelskoens bredde skal føles tæt, men ikke stram. Der skal være god plads til tæerne og gerne 0,5-1 cm luft ude i snuden. På denne måde er der plads til, at fødderne kan hæve, når de bliver varme og du modvirker ømme tåspidser og blå negle.

Cykelskoen må dog ikke være for bred, da dette kan påvirke knæstabiliteten og muligvis muskulaturen grundet overkompensation. En for lille eller smal cykelsko kan påvirke blodcirkulationen og forårsage smerter og følelsesløshed i foden. Din hæl skal være fikseret godt i cykelskoens hælkappe og ikke "svuppe" op og ned.

Mål din fod længde

For at finde den rette størrelse, kan du måle din fod derhjemme. Der vil altid være forskel på størrelserne alt efter producent, men det er en god rettesnor at måle din fods længde. Placer foden op ad en væg og mål hvor lang den er fra vægkanten og ud til spidsen af storetåen.

Læg ca. 1-1,5 cm til fodens mål, for at finde din cykelsko størrelse i skemaet nedenfor.

 

Specialized størrelsesguide:

 Size Chart

Fi`zi:k størrelsesguide:

Simon fra GCN giver i denne film et par gode tips til hvordan du vælger de rette cykelsko til dine behov.