En hjernerystelse – også kaldet commotio cerebri eller mild traumatisk hjerneskade (mTBI) – er en midlertidig forstyrrelse i hjernens funktion efter et slag, et fald eller en kraftig bevægelse af hovedet. Selvom skaden ikke medfører strukturel skade, påvirker den måden, hjernen arbejder på i timerne og dagene efter ulykken.

I dette blogindlæg får du en klar, evidensbaseret gennemgang af:

• hvad en hjernerystelse er

• hvordan den opstår

• hvad der sker i hjernen på celleniveau

• hvorfor symptomerne kan være så forskellige

Definition: Hvad er en hjernerystelse?

Hjernerystelse defineres internationalt (WHO, CDC, Berlin Consensus Statement on Concussion in Sport) som:

“En kompleks pathofysiologisk proces, der påvirker hjernens funktion, forårsaget af en biomekanisk kraft.”

Det betyder i praksis:

• hjernen fungerer midlertidigt dårligere, men strukturen er intakt

• symptomerne er funktionelle, ikke tegn på varig skade

• hjernerystelsen kan opstå både ved direkte og indirekte slag

Vigtigt:
Man behøver ikke slå hovedet direkte for at få en hjernerystelse. En hurtig acceleration/deceleration af hovedet er nok (fx piskesmæld).

Hvordan opstår en hjernerystelse? – Skadesmekanismerne forklaret

En hjernerystelse kan opstå ved:

Direkte slag

• fald hvor hovedet rammer jorden

• sport – fx bold i hovedet, skulderstød, styrt

• trafikuheld

Indirekte slag

• kraftig rystelse af kroppen

• whiplash-lignende bevægelser

• hurtig rotation af hovedet

I begge tilfælde udsættes hjernen for en kraft, der får den til at bevæge sig inde i kraniet. Dette skaber en kæde af fysiologiske reaktioner.

Hvad sker der i hjernen efter en hjernerystelse?

Selvom hjernen ikke tager synlig skade (som på CT/MR), sker der en række funktionelle ændringer, som giver symptomer.

Her er de mekanismer, der er bedst understøttet i evidensen:

1. Ubalance i hjernens energistofskifte

Efter slaget opstår en ubalance mellem energiforbrug og energiproduktion i hjernen.

Der sker:

• pludselig frigivelse af neurotransmittere

• ion-ubalance i cellerne

• øget behov for energi (ATP)

• samtidig nedsat blodgennemstrømning

Resultat:
→ hjernen får for lidt energi til at løse sine opgaver.
Dette skaber symptomer som træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og langsommere mental hastighed.

2. Ændret hjerneaktivitet

Ændringer i del af hjernen, kaldet Thalamus, der blandt andet er med til at filtrerer eksterne stimuli. Dette forklarer symptomer som:

• træthed

• cocktailparty-effekten

• lys- og lydfølsomhed

• problemer med multitasking

3. Ændringer i alle søvnens faser

Der ses blandt andet forstyrrelser i den dybe søvn efter en hjernerystelse og problemer med indsovning. Søvn er vigtig for restitution, hvorfor denne del også er et vigtigt fokus efter en hjernerystelse.

Hvorfor kan symptomerne være så forskellige?

En hjernerystelse er ikke én ting, men en kombination af påvirkede systemer:

• kognitive funktioner

• syn

• balance

• nakke

• energi/udtrætning

• sensorisk bearbejdning

Derfor kan to personer med samme ulykke få helt forskellige symptombilleder. Dette er også årsagen til, at individualiseret behandling virker bedre end generelle råd.

Hvordan stilles diagnosen?

En hjernerystelse diagnosticeres på baggrund af:

• hændelsen/ulykken

• symptomer

• klinisk undersøgelse

Scanninger bruges kun, hvis der er mistanke om mere alvorlig skade.
De fleste scanninger ved hjernerystelse er normale – og det er helt forventeligt.

Opsummering

En hjernerystelse er:

• en mild traumatisk hjerneskade

• en funktionel forstyrrelse, ikke en strukturel skade

• resultatet af biomekaniske kræfter – direkte eller indirekte

• årsag til en række ændringer i hjernens energibalance, netværk og sensoriske system

Med korrekt viden og målrettet behandling kommer langt de fleste sig fuldt og sikkert.

Har du brug for hjælp efter en hjernerystelse kan du skrive en mail til anne@performsport.dk eller booke tid HER